Bevar hudens fugtighed med probiotiske bakterier

Bevar hudens fugtighed med probiotiske bakterier

Christine Løkkebø,

Vi er godt i gang med vinterens officielt sidste måned, og vi begynder så småt at kunne skimte foråret i horisonten.
 
Men selvom vinteren snart – i hvert fald kalendermæssigt – lakker mod enden, er din hud måske ikke just i forårshumør.
 
Bare rolig, det kan du ændre på, for eksempel med hjælp fra vores Rescue Serum for Atopic Skin, der er særligt udviklet til tør, irriteret og atopisk hud.


Inden vi fortæller mere om den, skal vi dog lige se lidt nærmere på, hvorfor vores hud bliver mere tør og lettere irriteret i vinterkulden.

Den vigtige barrierefunktion

Med kuldens komme falder luftfugtigheden, og det påvirker hudens barrierefunktion, der bliver mere skrøbelig og modtagelig overfor udtørring.
 
En velfungerende barrierefunktion er vigtig for din huds fugtighed, for vi kan ikke optage fugt gennem huden. Fugten kan kun komme indefra, så vi har brug for barrierefunktionen, så fugten ikke bare fordamper og dermed gør huden tør og stram.
 
Hvis du har eksem, er din huds barrierefunktion allerede delvis eller helt ødelagt, og det gør din hud endnu mere udsat, når det bliver koldt. Jo mere ødelagt barrierefunktionen er, jo værre bliver tørheden og eksemen.  

Atopisk hud
 
Når vi taler om atopisk hud, taler vi om hud, der har tendens til eksem, kløe og irritation.
 
Atopisk eksem er en kronisk tilstand, der er karakteriseret af gentagende udbrud af kløende eksem og rødt, fortykket udslæt. Børn kan også få Atopisk eksem, og derfor kaldes det ofte også børneeksem (selvom mange også fortsat har det, eller får det igen, som voksne). For mange vil disse udbrud komme i perioder, særligt om vinteren, men for nogen er tilstanden nærmest konstant. (kilde: Atopisk Eksem Forening). 

Førstehjælp til irriteret og kløende hud

Hvis du døjer med atopisk, tør og kløende hud er vores Recue Serum for Atopic Skin måske noget for dig.

Serummet indeholder gode probiotiske bakterier, der aktivt går ind og genopretter balancen i hudens mikrobiom og styrker hudens barrierefunktion.

De probiotiske bakteriestammer i Rescue Serum for Atopic Skin hæmmer væksten af den problematiske bakterie Staphylococcus aureus, der ofte er et problem for personer med atopisk hud.

Derudover styrker de gode bakterier blandt andet hudens immunforsvar ved at fremme produktionen af defensiner, ligesom de øger fugtmængden og fremmer afstødelse af døde hudceller. 

Som resultat falder huden til ro og bliver blødere og mere smidig.