Hudproblemer
Tilfælde af eksem, akne, psoriasis og mange andre hudproblemer er steget drastisk igennem de sidste årtier.
Man ved endnu ikke præcis, hvorfor det forholder sig sådan, men det seneste årtis forskning i mikrobiomet har været med til at etablere idéen om, at tabet af bakteriediversitet hos os mennesker er medvirkende til en lang række hudproblemer - såvel som andre problemer i kroppen.
De fleste bakterier er hudens allierede
Langt de fleste bakterier er vigtige for din huds sundhed, styrke og smidighed, og kun få bakterier er potentielt skadelige og kan forårsage infektioner og forværre smertefulde og irriterende hudproblemer.
Så længe der er balance i dit hudmikrobiom - det vil sige, så længe, der er en høj diversitet i bakteriesammensætningen, hvor gode og gavnlige bakterier naturligt vil være overrepræsenteret, er alt i princippet i skønneste orden.
Så pas godt på dine bakterier og dit mikrobiom.