Hvorfor probiotisk hudpleje
Hvorfor probiotisk hudpleje?
Probiotisk hudpleje – det vil sige hudplejeprodukter med levende, probiotiske bakterier - bidrager til og hjælper med at bevare diversiteten i hudens mikrobiom.
Dette er af afgørende vigtighed for bevarelse af hudens balance og dermed dens naturlige immunforsvar og generelle sundhed. Samtidig sørger produkternes mælkesyrebakterier for at regulere hudens pH-værdi, så den ligger omkring de 4,5, som huden fungerer bedst ved. Her trives de nyttige Lactobacillus-bakterier, som er nogle af de vigtigste for huden, mens det er for surt for de fleste ”dårlige” bakterier, som derfor ikke kan overleve.
CFU
For at angive mængden af levedygtige bakterier i et produkt bruges betegnelsen CFU, der står for Colony Forming Units eller på dansk; kolonidannende enheder. Mængden af CFU angives pr. milliliter og er en målestok for produktets evne til aktivt at kunne præge hudens mikrobiom. Tallet bør være i millioner - jo højere CFU, desto mere aktivt er produktet.
Hvad er probiotik?
Normalt, når man taler om probiotik, taler man om levende mikroorganismer, som har en velgørende virkning for vores organisme. Men specifikt inden for det kosmetiske område kan man – lidt forvirrende - også se betegnelsen ”probiotik” anvendt om produkter, der IKKE indeholder levende, probiotiske bakterier. Det er vigtigt at vide, for der er stor forskel på, hvad du som forbruger kan forvente af et produkt med levedygtige bakterier, som aktivt kan præge og berige hudens mikrobiom - og et produkt, der ”kun” indeholder stoffer produceret af probiotiske bakterier, for eksempel lysater. De kan stadig have visse nyttige effekter, men slet ikke på samme niveau som levende bakterier. Det er kun levende bakterier der aktivt kan påvirke og afbalancere mikrobiomets sammensætning. Probiotiske bakterier findes naturligt på huden i forvejen og udgør en vigtig del af dens mikrobiom. Derfor er de også meget sikre at bruge. Når de tilføres udefra, understøtter og komplementerer de mikrobiomets naturlige bakteriediversitet og kan forbedre eller genskabe dets naturlige balance og sundhed. Huden kender dem så at sige i forvejen og kan med det samme drage nytte af dem.
Probiotik i Bak Probiotic Skincare
Det er vigtigt at vide, at der findes utallige varianter af hver eneste bakterieart, som hver især har deres egne, unikke egenskaber og formål. Således kan Lactobacillus plantarum kaldes en fællesbetegnelse, hvor alle bakterier, der tilhører denne specie, deler særlige fællestræk. Men der findes et utal af forskellige stammer af hver enkelt bakterietype, som også hver især besidder helt særlige egenskaber og talenter.Lactobacillus plantarum er samme type mælkesyrebakterie, som du typisk møder i fermenterede fødevarer og i probiotiske kosttilskud. Men den præcise stamme – den patenterede Lactobacillus plantarum LB244R -, der er benyttet i Bak Probiotic Skincare produkterne, er identificeret, udvalgt og dyrket af Lactobio (firmaet bag Bak Probiotic Skincare) for sin helt særlige og veldokumenterede evne til at holde væksten af den dårlige bakterie Staphylococcus aureus (gul stafylokok) under kontrol. Ved at tilføre Lactobacillus plantarum LB244R hjælpes hudens mikrobiom tilbage i balance. De probiotiske bakterier i Bak Probiotic Skincare har flere aktive egenskaber end at bekæmpe den gule stafylokol. De styrker også hudens immunforsvar ved at fremme produktionen af defensiner (antimikrobielle peptider) i huden, ligesom de øger fugtmængden i huden, sætter gang i dens naturlige fornyelsesprocesser, fremmer afstødelse af døde hudceller samt styrker hudens barrierefunktion ved at stabilisere dens Tight Junctions*. Som resultat vil rødme og irritation mindskes, fugtindholdet stiger – huden vil falde til ro og blive blødere og mere smidig i stedet for irriteret, tør og skællende. * Tight Junctions: De såkaldte Tight Junctions i hudens øverste lag (Stratum granulosum) er en vigtig del af en velfungerende barrierefunktion. Tight Junction kan beskrives som ”elastikker”, der holder hudcellerne tæt sammen og derved forhindrer fugt i at fordampe fra huden indefra og uvedkommende emner i at trænge ind i huden udefra.
Brug af probiotisk hudpleje
At få optimale fordele ud af at bruge probiotisk hudpleje kan kræve lidt af forbrugeren. Traditionelle hudplejeprodukter indeholder konserveringsmidler, men det gør Bak Probiotic Skincare ikke, da det ville dræbe indholdet af levende bakterier. Derfor opbevares produkterne med deres friske og naturlige ingredienser optimalt i køleskab, men kan dog også stå ved almindelig rumtemperatur (25°C). Til gengæld bør de ikke udsættes for direkte sollys. Indholdet af levende bakterier betyder også, at de ikke kan kombineres med andre hudplejeprodukter, der indeholder kraftige konserveringsmidler – det ville dræbe de bakterier, du netop har tilført.Holdbarhed efter åbning er ca. 3 måneder.