[ Intimproblemer ]
På et hvilket som helst tidspunkt anslås det, at ca. 30% af kvinder i den vestlige verden lider af vaginale problemer. Det fortæller naturligvis, at det vaginale mikrobiom (vaginale mikroflora) er følsomt og nemt slås ud af balance, men også at ubalancer i underlivet langt fra er ualmindeligt.
Årsager
Kløe og svie i intimområdet skyldes ofte tørhed, men der kan være flere årsager. Det vaginale mikrobiom karakteriseres af relativ lav diversitet i forhold til andre steder på kroppen. Det består primært af lactobacilli (mælkesyrebakterier), specielt af arten Lactobacillus crispatus, som opretholder den essentielle, sure ph-balance (~4,5).
Selvom en høj mikrobiel diversitet i mikrobiomet generelt anses som en indikator for sundhed er det ofte anderledes i det vaginale mikrobiom. Når den dominerende lactobacilli udskiftes af andre mikroorganismer, opleves det typisk som tegn på ubalance, der kan lede til vaginale problemer eller ubalance i skedens mikroflora. Det skyldes, at den normale bakteriesammensætning er forstyrret.
På trods af dets lave diversitet varierer det vaginale mikrobiom stadig enormt fra person til person. Der er i videnskaben endnu mange ubekendte i forhold til, hvorfor disse variationer eksisterer, og hvordan de er opstået, men variationen er tydeligt påvirket af en række faktorer som etnicitet, alder, regionalt ophav med mere.