[ Mikrobiomet ]

Hvad er mikrobiomet?

Mikrobiomet er din krops bakterievenner.

Mere præcist er det er den samlede genpulje af alle de mikroorganismer der lever på og i din krop. De fleste af disse bor i tarmene, men mange lever også andre steder på kroppen, bl.a. på huden og vaginalt. Tilsammen repræsenterer de mere end 50% af det totale antal celler i din krop.

Nogle få er skadelige (patogene), men langt de fleste er enten uskadelige eller ligefrem essentielle for dig og din sundhed (probiotiske).

Er alle bakterier farlige?

Nej. Langt de fleste er vigtige for os.

At alle bakterier er farlige, er en af nutidens største misforståelser. Bakterier kan ikke skæres over én kam. Ud af de millioner af forskellige bakterier der findes, kender videnskaben kun færre end 100, der er patogene; dvs. skadelige for mennesker.

Størstedelen af de bakterier der lever på og i os er essentielle for vores basale fysiologiske egenskaber, som fx at fordøje vores mad, hjælpe vores immunforsvar mod udefrakommende farer og generelt holde kroppen og huden sund og stærk.

Hvordan har jeg fået et mikrobiom?  

Til at begynde med – fra din mor.

Nyere forskning indikerer, at begyndelsen på dit mikrobiom formes som foster via moderkagen. Generelt antages det dog at udformningen af vores mikrobiom starter ved fødslen, hvor vi optager mikrober gennem moderens fødekanal og anus når vi fødes, samt ved hudkontakt og gennem modermælken når vi ammes. 

Fra fødslen udvikles diversiteten i mikrobiomet i takt med kontakt og interaktion med omverden og det miljø vi befinder os i; fx når vi er sammen med andre mennesker – eller dyr, når vi spiser, eller når vi roder i mudderet og naturen. 

Vores mikrobiom består af levende organismer og er derfor altid i udvikling. Dog er mikrobiomet utrolig svært at ændre permanent. Forskningen indikerer, at vores mikrobiom formes i de første år af vores liv således, at dit mikrobiom som 3-årig i høj grad vil ligne dit mikrobiom i dag. Mikrobiomet er dog stadig følsomt og balancen kan nemt ødelægges, så proportionerne ændres og patogerne udkonkurrerer de gode bakterier. På huden kan for meget vask, rens og overdreven brug af forskellige produkter fx føre til ubalance.

Hvad laver bakterier egentlig i min krop? 

                  De arbejder for dig. Bakterier er kroppens vigtigste allierede.

Der er meget få funktioner i din krop, hvor bakterier ikke er involveret på den ene eller anden måde, enten direkte, gennem deres metabolitter (stoffer bakterierne producere), eller som led i en række pathways (serier af kemiske reaktioner med forskellige funktioner i kroppen).

Nedenstående billede viser et overblik over pathways af vores ene probiotiske bakterie (LB244R®). Du behøver ikke forstå billedet, men du forstår måske at bakteriernes rolle i kroppen ikke er simpel.

 

Bakterier holder huden sund.

På din hud er bakterier essentielle for hudens sundhed. For eksempel hjælper mælkesyrebakterierne med at vedligeholde et surt miljø (pH ~4,5), hvilket forhindrer patogener i at kolonisere sig på huden, hvilket fx kan føre til tør hud, eksem, bumser og acne. Derudover er der i videnskaben stadig åbne spørgsmål om præcis hvilken rolle mange af mikroorganismerne spiller på huden.

Hypotesen er, at de er en del af ”det uspecifikke immunforsvar”; en betegnelse for den del af immunforsvaret man har medfødt og som konstant bibeholdes gennem hele livet. Samtidig kan man måle, at mikroorganismer bidrager til dannelsen af ceramid, som er vigtigt for hudens barrierefunktion og evne til at binde fugt. Mikroorganismerne har desuden en antioxidativ effekt og virker således inhiberende på aldersrelaterede nedbrydningsprocesser forårsaget af frie radikaler og oxidation – med andre ord rynker og pigmentpletter.

Bakterier holder skeden sund.

Det vaginale mikrobiom karakteriseres af relativ lav diversitet ift. andre steder på kroppen. Det består primært af lactobacilli (mælkesyrebakterier), specielt af arten Lactobacillus crispatus, som opretholder den essentielle, sure ph-balance (~4,5 – det samme som mange former for vin 😊), hvilket inhiberer væksten af mikroorganismer der kan forårsage intimproblemer. Selvom en høj mikrobiel diversitet i mikrobiomet generelt anses som en indikator for sundhed er det ofte anderledes i det vaginale mikrobiom. Når den dominerende lactobacilli udskiftes af andre mikroorganismer opleves det typisk som tegn på dysbiosis ledende til problemer som kløe, irritation, lugt og øget udflåd.

På trods af dets lave diversitet varierer det vaginale mikrobiom stadig enormt fra person til person. Der er i videnskaben endnu mange ukendte ift. hvorfor disse variationer eksisterende og hvordan de er opstået, men variationen er tydeligt påvirket af en række faktorer som etnicitet, alder, regionalt ophav, mm.

Hvad er et sundt mikrobiom?

Et sundt mikrobiom er karakteriseret af høj diversitet og balance. 

Et afbalanceret mikrobiom med høj bakteriel diversitet er en vigtig forudsætning for en sund hud og en sund krop. For vi lever i et symbiotisk afhængighedsforhold med vores bakterier – vi giver dem kost og logi, de hjælper os med at styrke vores immunforsvar, beskytte mod negative påvirkninger fra miljøet, bevare hudens optimale surhedsgrad (pH-værdi), producere stoffer, der er vigtige for os og meget mere. Altså i det hele taget at holde os sunde og raske.

I det moderne samfund tænker vi typisk på hudpleje fra et visuelt, kosmetisk perspektiv, men for kroppens sundhed er det også essentielt med et stærkt forsvarsværk – dvs. et balanceret og vedligeholdt mikrobiom og barriererfunktion – bl.a. for at undgå udefrakommende patogener i at indtrænge og skade kroppen. 

Hvorfor falder diversiteten af vores mikrobiom?

Vi lever for rent, spiser forkert og bruger skadelig kemi og antibiotika i stigende grad.

I vesten har vi mistet ca. 30% af vores tarmbakteriestammer i forhold til mennesker, der lever mere traditionelt og som er mere disponeret over for naturlige omgivelser, kost og livsstil. Det man i dag forsker i, er hvilke eksakte funktioner, de forsvundne bakteriestammer har. I mikrobiomet består op mod 70% af de samme tre til fire bakteriestammer, mens de resterende 30 procent består af op mod 900 forskellige stammer. Forskningen tyder på, at diversiteten af netop de resterende 30% er den vigtigste og det er den vi i den vestlige verden er i gang med at udrydde. 

Hvordan får jeg et sundt mikrobiom? 

Lev sundt, undgå skadelige kemikalier og overvej probiotika

Generelt er varieret kost samt motion i naturen gode veje til vedligeholdelse af et balanceret mikrobiom. Noget af de vigtigste man kan gøre er dog at stoppe med at gøre ting der påvirker mikrobiomet negativt. Vores moderne livsstil har medført, at vi lever utrolig rent og sterilt og kommer i høj grad i kontakt med unødvendig kemi gennem hud- og hårplejeprodukter, rengøringsmidler, osv. Alt dette bringer mikrobiomet i ubalance. Efter du har vasket dig med en traditionel sæbe, som bl.a. dræber dele af mikrobiomet, går der adskillige timer før det er tilbage til ”normalen”. Gentages rutinen flere gange dagligt kommer mikrobiomet aldrig tilbage til til naturlige balance, hvilket på sigt medfører problemer; nogle endda kroniske.

En effektiv tilgang til genskabelse og vedligehold af mikrobiomet er ved brug af probiotika. Det kan du læse mere om nedenfor 😊