[ Probiotika ]

Hvad er probiotika?

Probiotika er levende bakterier der gør noget godt for os.

Den officielle definition af 'Probiotika' er udgivet I 2001 af et FN/WHO ekspert panel, som definerer det som: "Levende mikroorganismer som, når påført I tilstrækkelige mængder, medfører en sundhedsmæssig fordel på værten"

Okay, så hvad betyder det?

"Levende mikroorganisme"

Dette referer til den gode bakterie, som i sig selv er en mikroorganisme. At bakterien er levende er nøglen her, da nogle af fordelene ved probiotiske produkter kommer ved at bakterien er levende, når man som forbruger modtager produktet og ikke bare når produktet produceres - de kan nå at dø inden du får produktet i hænderne. Det er i sig selv en svær udfordring, at holde bakterierne i live gennem produktion, lager, fragt og i lang nok tid til dig der bruger produktet.

"Tilstrækkelige mængder"

Det er vigtigt, at antallet af bakterier er tilstrækkelig til at gøre en forskel. Vores produkter indeholder 10^8 CFU per milliliter. Det betyder, at hver milliliter i produktet indeholder 100.000.000 bakterier (100 millioner), hvilket vi gennem kliniske forsøg ved er tilstrækkeligt til en effektiv dosering.

"Sundhedsmæssig fordel"

Du kan sagtens smøre bakterier på huden ved at gå ud og lægge dig på græsset. Der bor også bakterier. Men gør det nødvendigvis noget positivt for din hud? For at opfylde definitionen om 'probiotika', så skal de levende mikroorganismer have demonstreret en positiv, sundhedsmæssig fordel. Det betyder, at den specifikke bakterie der er tilsat produktet, skal have klinisk bevist at gøre en forskel. Det har bakterierne i vores produkter.

"Værten"

Det er dig eller hvilken som helst anden person eller dyr, der anvender probiotikaen.

Kan man ikke bare smøre yoghurt eller kefir i ansigtet?

I udgangspunktet nej. Man kan i hvert fald ikke regne med en effekt.

Teknisk set er ingen af de to probiotiske. De indeholder begge levende mikroorganismer, men det er uklart specifikt hvilke bakteriestammer der er i, hvor mange af dem der er, og om de specifikke stammer er klinisk testet i lige præcis de mængder til at give en sundhedsmæssig fordel på huden.

Det betyder ikke, at det gamle trick om at smøre yoghurt i ansigtet ikke kan have en kølende eller lindrende effekt, eller at spise yoghurt og drikke kombucha ikke kan have en holistisk sundhedsmæssig fordel. Forskellen er blot, at vi med vores produkter gennem flere års forskning har fundet frem til netop de bakteriestammer der fungerer bedst mod lige præcis de formål vi ønsker at hjælpe med, og sørger for, at de levende bakterier er til stede i tilstrækkelige mængder, når produktet når frem til dig.

Jeg har ikke nogen konkrete problemer – bør jeg stadig bruge probiotika?

Ja.

Din krop og hud er et komplekst system. Selvom mennesker med konkrete problemer ofte vil se de hurtigste resultater, så vil bakterierne også have effekt på en række andre måder. Fx ved at sikre tilstrækkelig fugt og ved at styrke barrierefunktionen, som bl.a. får huden til at fremstå levende og sund, samtidig med at det modvirker rynker ved at stimulere hudens “tight junctions”.

 Er mere probiotika altid bedre?

Ikke nødvendigvis. Effekten af probiotiske bakterier varierer alt efter den specifikke stamme.

Du har måske læst om CFU, som er indikatoren på hvor mange aktive bakterier produktet indeholder. Et større antal er ikke nødvendigvis bedre. Den bedste dosis er den, der er testet og har bevist positive sundhedsmæssige fordele.

Hvorfor snakker så mange om probiotika?

Det er et godt spørgsmål og især i hudplejeindustrien misbruges termet.

'Probiotika' som term bliver desværre ofte fejlfortolket eller misbrugt i produkter der ikke lever op til definitionen. Probiotika er stadig et nyt område, hvori der stadig udformes regulering, hvorfor det til tider bliver et marketing-greb. Det udvander desværre seriøsiteten og videnskaben bag ægte probiotika. Der er heldigvis ny regulering på vej, som vil gøre det nemmere for dig som forbruger at skille probiotika fra marketing.