Mikrobiomet er et fantastisk økosystem af mikroorganismer, heriblandt en masse bakterier, der lever på og i din krop. De fleste af dem bor i dine tarme, men mange lever også andre steder på kroppen, blandt andet på huden. Her kalder vi det meget passende vores hudmikrobiom.

Tilsammen repræsenterer mikroorganismerne mere end 50% af det totale antal celler i din krop, og det vil sige, at de faktisk udgør flere end dine egne menneskelige celler.

Du skal være glad for dit mikrobiom, for de mange mikroorganismer har flere gavnlige egenskaber.

Dit mikrobiom dannes ved fødslen

Nyere forskning peger på, at begyndelsen på dit mikrobiom allerede formes, mens du som foster får næring gennem moderkagen. Generelt antages det dog, at udformningen af vores mikrobiom starter ved fødslen, hvor du både optager forskellige mikrober gennem fødekanalen, ved hudkontakt og ved amning.  

Herefter udvikles diversiteten i mikrobiomet i takt med, at du kommer i kontakt med omverdenen.  

Når du er sammen med andre mennesker eller dyr, når du spiser, eller når du roder i mudderet og leger i naturen, eksponeres du for et væld af forskellige bakterier, der påvirker dit mikrobiom.

Da dit mikrobiom består af levende organismer, er det altid i udvikling, men kan ikke ændres permanent. Dit mikrobiom formes nemlig i de første år af dit liv og det mikrobiom, du har som treårig, vil i høj grad ligne dit mikrobiom i dag. 

Men: Mikrobiomet er følsomt og balancen kan nemt forstyrres. Det kan give potentielt skadelige bakterier mulighed for at udkonkurrere de gode og gavnlige bakterier. For eksempel kan en ubalance i dit hudmikrobiom resultere i bumser, rødme og tør, irriteret eller kløende hud.

Et sundt mikrobiom

Noget af de vigtigste, du kan gøre for at holde dit mikrobiom i balance, er faktisk at stoppe med at gøre ting, der påvirker dit mikrobiom negativt. 

Det er dog lettere sagt end gjort, for vores moderne livsstil er ikke altid lige mikrobiomvenlig.

Vi udsættes for luftforurening, tager i stigende grad medicin med antibiotika, og kommer i høj grad i kontakt med forskellig kemi gennem produkter, vi alle sammen regner for en helt naturlig del af dagligdagen. Det er for eksempel hud- og hårplejeprodukter og rengøringsmidler.

Alt sammen påvirker dit mikrobiom og kan føre til ubalance.

For bare at tage et eksempel: Efter du har vasket dig med en almindelig sæbe, som blandt andet dræber dele af mikrobiomet, går der flere timer før det er tilbage til ’normalen’. Gentages rutinen flere gange dagligt, kommer mikrobiomet aldrig tilbage til sin naturlige balance, hvilket på sigt medfører problemer, nogle endda kroniske.

I vesten har vi mistet ca. 30% af vores tarmbakteriestammer i forhold til mennesker, der lever mere traditionelt og som er mere disponeret for naturlige omgivelser, kost og livsstil.

Nyere forskning undersøger, hvilke eksakte funktioner de forsvundne bakteriestammer har.

I mikrobiomet består op mod 70% af de samme tre til fire bakteriestammer, mens de resterende 30 procent består af op mod 900 forskellige stammer.

Noget tyder på, at diversiteten af netop de resterende 30% er de vigtigste, og det er dem, vi i den vestlige verden er i gang med at udrydde.  

Når nu de fleste af os vil have svært ved at flytte langt ud i naturen og afskære os fra vores nuværende livsstil (der bestemt også har sine fordele), er en effektiv tilgang til at tage sig godt af sit mikrobiom at bruge probiotika.

Probiotika er levende bakterier, der gør noget godt for os.

Så kort kan det siges. Men hvis du gerne vil forstå, hvorfor du overhovedet skal bruge hudpleje med probiotiske bakterier, skal du fortsætte med at læse lidt endnu.

Det er levende!

At bakterierne er levende, er lidt et nøgleord her, for nogle af fordelene ved probiotiske produkter skyldes netop, at bakterierne er levende.

De levende bakterier bliver nemlig ved med at danne metabolitter (der danner mælkesyrer og andre gode ting), og de kan kommunikere med andre bakterier, hvilket kort sagt betyder, at de kan reagere på en given tilstand og ændre på den. 

Til sammenligning findes der også hudplejeprodukter med døde bakterier, også kaldet postbiotika. De døde bakterier kan også bidrage med gode ting til huden, men da de er døde, kan de ikke skabe mere end det, de allerede kommer med. De er derfor mere sammenlignelige med traditionelle hudplejeprodukter.  

Det er i sig selv lidt af en udfordring at holde bakterier i live i et kosmetikprodukt. For det første er den slags i dag ofte fyldt med konserveringsmidler, der netop har til formål at slå bakterier ihjel. Så den traditionelle måde at lave hudpleje på, har vi skullet gentænke.

Det har vi blandt andet gjort ved at lave oliebaserede produkter. Det gør nemlig konserveringsmidler overflødige, og samtidig kan vores bakterier overleve.

Herefter handler det om at holde bakterierne i live længst muligt, så du kan opnå størst mulig effekt af dem. Og her kommer vi til det, der kaldes CFU og som står for ’colony-forming unit’, der liiiidt kræver tungen lige i munden at holde styr på.

Det er nemlig vigtigt, at antallet af bakterier er tilstrækkeligt, for at det overhovedet kan gøre en forskel.

Vores produkter indeholder 10^9 CFU per milliliter, når de produceres. Det vil sige, at hver milliliter i produktet indeholder 100 millioner bakterier.

CFU’en falder dog over tid, så har du for eksempel et produkt, der er produceret for et halvt år siden, er CFU’en formentlig nærmere 10^8 CFU per milliliter. Her er det dog vigtigt at sige, at det stadig at regne som en tilstrækkelig mængde, netop fordi CFU’en har været så høj fra begyndelsen.

Efter lang tid, når bakterierne er døde, bliver de postbiotiske, der som nævnt tidligere også har god effekt på huden. Produktet er dog mest potent med de levende bakterier, og derfor anbefaler vi også, at du bruger produktet indenfor tre måneder.  

Nøje udvalgte bakterier

Som du kunne læse længere oppe på siden, er der bakterier alle vegne, og selvom langt de fleste bakterier er gode for dig, vil det langt fra være alle, der har en konkret og gavnlig effekt på din hud.

For at opfylde definitionen 'probiotika', skal de levende mikroorganismer have demonstreret en positiv, sundhedsmæssig fordel. Det betyder, at den specifikke bakterie, der er tilsat produktet, skal have klinisk bevist at gøre en forskel. Det har bakterierne i vores produkter.

Vores produkter er resultatet af flere års forskning, hvor vi har fundet netop de bakteriestammer, der fungerer bedst mod lige præcis de formål, vi ønsker at hjælpe dig med, og vi sørger for, at de levende bakterier er til stede i tilstrækkelige mængder, når produktet når frem til dig.

De misforståede bakterier

I mange år er bakterier blevet set som noget, vi for alt i verden skal bekæmpe. Men at bakterier er farlige, er en af nutidens største misforståelser.

Bakterier kan ikke skæres over én kam. Ud af de millioner af forskellige bakterier, der findes, kender videnskaben kun færre end 100, der er patogene; altså skadelige for mennesker.

Et afbalanceret mikrobiom med høj bakteriel diversitet er en vigtig forudsætning for en sund hud og en sund krop. For vi lever i et symbiotisk afhængighedsforhold med vores bakterier. Vi giver dem kost og logi, og de hjælper os med at styrke vores immunforsvar, beskytte mod negative påvirkninger fra miljøet, bevare hudens optimale surhedsgrad (pH-værdi), producere stoffer, der er vigtige for os og meget mere. Altså i det hele taget at holde os sunde og raske.

Størstedelen af de bakterier, der lever på og i os er essentielle for vores basale fysiologiske egenskaber, som for eksempel at fordøje vores mad, hjælpe vores immunforsvar mod udefrakommende farer, og der er meget få funktioner i din krop, hvor bakterier ikke er involveret på den ene eller anden måde.

Bakterier holder huden sund

Bakterier er helt essentielle for hudens sundhed. For eksempel hjælper mælkesyrebakterierne med at vedligeholde et surt miljø (pH ~4,5), hvilket forhindrer skadelige bakterier i at kolonisere sig på huden. Det vil vi helst ikke have, for det kan føre til hudproblemer som blandt andet tør hud, eksem, bumser og akne.

Samtidig kan man måle, at mikroorganismer bidrager til dannelsen af ceramid, som er vigtigt for hudens barrierefunktion og evne til at binde fugt. Mikroorganismerne har desuden en antioxidativ effekt og virker således hæmmende på aldersrelaterede nedbrydningsprocesser forårsaget af frie radikaler og oxidation – med andre ord rynker og pigmentpletter.

Bakterier holder skeden sund

Det vaginale mikrobiom karakteriseres af relativ lav diversitet i forhold til andre steder på kroppen. Det består primært af lactobacilli (mælkesyrebakterier), specielt af arten Lactobacillus crispatus, som opretholder den essentielle, sure ph-balance (~4,5) hvilket hæmmer væksten af mikroorganismer, der kan forårsage intimproblemer.

Selvom en høj mikrobiel diversitet i mikrobiomet generelt anses som en indikator for sundhed, er det ofte anderledes i det vaginale mikrobiom. Når den dominerende lactobacilli udskiftes af andre mikroorganismer opleves det typisk som tegn på dysbiosis, der kan lede til problemer som kløe, irritation, lugt og øget udflåd.

Hvis du har læst ovenstående og stadig er interesseret, så foreslår vi du går igang med disse!

Christensen, Ida B Charlotte Vedel, Søren Vedel. 2021. "Targeted Screening of Lactic Acid Bacteria With Antibacterial Activity Toward Staphylococcus aureus Clonal Complex Type 1 Associated With Atopic Dermatitis." Frontiersin.org

Byrd, Allyson L., Yasmine Belkaid, and Julia A. Segre. 2018. “The Human Skin Microbiome.” Nature Reviews Microbiology 16 (3). Nature Publishing Group: 143–55

Clausen, M. L., S. M. Edslev, P. S. Andersen, K. Clemmensen, K. A. Krogfelt, and T. Agner. 2017. “Staphylococcus Aureus Colonization in Atopic Eczema and Its Association with Filaggrin Gene Mutations.” British Journal of Dermatology 177 (5): 1394–1400.

Forum, Helle. 2018. Probiotika: En guide til dine gode bakterier. People´s Press ISBN 8772004797

Lebeer, Sarah, Peter A. Bron, Maria L. Marco, Jan Peter Van Pijkeren, Mary O’Connell Motherway, Colin Hill, Bruno Pot, Stefan Roos, and Todd Klaenhammer. 2018. “Identification of Probiotic Effector Molecules: Present State and Future Perspectives.” Current Opinion in Biotechnology 49 (November 2017). Elsevier Ltd: 217–23.

Nakatsuji, Teruaki, Tiffany H. Chen, Aimee M. Two, Kimberly A. Chun, Saisindhu Narala, Raif S. Geha, Tissa R. Hata, and Richard L. Gallo. 2016. “Staphylococcus aureus Exploits Epidermal Barrier Defects in Atopic Dermatitis to Trigger Cytokine Expression.” Journal of Investigative Dermatology 136 (11): 2192–2200.

Prince, Tessa, Andrew J. McBain, and Catherine A. O’Neill. 2012. “Lactobacillus Reuteri Protects Epidermal Keratinocytes from Staphylococcus Aureus-Induced Cell Death by Competitive Exclusion.” Applied and Environmental Microbiology 78 (15): 5119–26. doi:10.1128/AEM.00595-12.

Rather, Irfan A., Vivek K. Bajpai, Sanjay Kumar, Jeongheui Lim, Woon K. Paek, and Yong Ha Park. 2016. “Probiotics and Atopic Dermatitis: An Overview.” Frontiers in Microbiology 7 (APR): 1–7.

Sunada, Yosuke, Syoji Nakamura, and Chiaki Kamei. 2008. “Effect of Lactobacillus acidophilus Strain L-55 on the Development of Atopic Dermatitis-like Skin Lesions in NC/Nga Mice.” International Immunopharmacology 8 (13–14): 1761–66.

Totté, J. E.E., W. T. van der Feltz, M. Hennekam, A. van Belkum, E. J. van Zuuren, and S. G.M.A. Pasmans. 2016. “Prevalence and Odds of Staphylococcus Aureus Carriage in Atopic Dermatitis: A Systematic Review and Meta-Analysis.” British Journal of Dermatology 175 (4): 687–95.

Mayer, F. L., Wilson, D., & Hube, B. (2013). Candida albicans pathogenicity mechanisms. Virulence, 4(2), 119-128.

Cassone, A. (2015). Vulvovaginal Candida albicans infections: pathogenesis, immunity and vaccine prospects. BJOG: An International Journal of Obstetrics & Gynaecology, 122(6), 785-794.

Bagnall, P., & Rizzolo, D. (2017). Bacterial vaginosis: a practical review. Journal of the American Academy of PAs, 30(12), 15-21.