Videnskaben

Vores produkter er resultatet af flere års forskning baseret på den seneste videnskab om mikrobiomet og probiotika. Den videnskab kan du læse mere her.

Et hurtigt scroll gennem siden vil give dig et overblik over vores videnskabelige udgangspunkt og hvordan bakterier påvirker dig og din sundhed.

Du kan også dykke endnu længere ned i videnskaben og læse det med småt. Er du stadig nysgerrig finder du referencer til videre læsning i den videnskabelige litteratur i bunden af siden. Her finder du de vigtigste artikler i feltet; nogle af dem har vores forskere udgivet.

[ Mikrobiomet ]

Hvad er mikrobiomet?

Mikrobiomet er din krops bakterievenner.

Mere præcist er det er den samlede genpulje af alle de mikroorganismer der lever på og i din krop. De fleste af disse bor i tarmene, men mange lever også andre steder på kroppen, bl.a. på huden og vaginalt. Tilsammen repræsenterer de mere end 50% af det totale antal celler i din krop.

Nogle få er skadelige (patogene), men langt de fleste er enten uskadelige eller ligefrem essentielle for dig og din sundhed (probiotiske).

Er alle bakterier farlige?

Nej. Langt de fleste er vigtige for os.

At alle bakterier er farlige, er en af nutidens største misforståelser. Bakterier kan ikke skæres over én kam. Ud af de millioner af forskellige bakterier der findes, kender videnskaben kun færre end 100, der er patogene; dvs. skadelige for mennesker.

Størstedelen af de bakterier der lever på og i os er essentielle for vores basale fysiologiske egenskaber, som fx at fordøje vores mad, hjælpe vores immunforsvar mod udefrakommende farer og generelt holde kroppen og huden sund og stærk.

Hvordan har jeg fået et mikrobiom?  

Til at begynde med – fra din mor.

Nyere forskning indikerer, at begyndelsen på dit mikrobiom formes som foster via moderkagen. Generelt antages det dog at udformningen af vores mikrobiom starter ved fødslen, hvor vi optager mikrober gennem moderens fødekanal og anus når vi fødes, samt ved hudkontakt og gennem modermælken når vi ammes. 

Fra fødslen udvikles diversiteten i mikrobiomet i takt med kontakt og interaktion med omverden og det miljø vi befinder os i; fx når vi er sammen med andre mennesker – eller dyr, når vi spiser, eller når vi roder i mudderet og naturen. 

Vores mikrobiom består af levende organismer og er derfor altid i udvikling. Dog er mikrobiomet utrolig svært at ændre permanent. Forskningen indikerer, at vores mikrobiom formes i de første år af vores liv således, at dit mikrobiom som 3-årig i høj grad vil ligne dit mikrobiom i dag. Mikrobiomet er dog stadig følsomt og balancen kan nemt ødelægges, så proportionerne ændres og patogerne udkonkurrerer de gode bakterier. På huden kan for meget vask, rens og overdreven brug af forskellige produkter fx føre til ubalance.

Hvad laver bakterier egentlig i min krop? 

                  De arbejder for dig. Bakterier er kroppens vigtigste allierede.

Der er meget få funktioner i din krop, hvor bakterier ikke er involveret på den ene eller anden måde, enten direkte, gennem deres metabolitter (stoffer bakterierne producere), eller som led i en række pathways (serier af kemiske reaktioner med forskellige funktioner i kroppen).

Nedenstående billede viser et overblik over pathways af vores ene probiotiske bakterie (LB244R®). Du behøver ikke forstå billedet, men du forstår måske at bakteriernes rolle i kroppen ikke er simpel.

 

Bakterier holder huden sund.

På din hud er bakterier essentielle for hudens sundhed. For eksempel hjælper mælkesyrebakterierne med at vedligeholde et surt miljø (pH ~4,5), hvilket forhindrer patogener i at kolonisere sig på huden, hvilket fx kan føre til tør hud, eksem, bumser og acne. Derudover er der i videnskaben stadig åbne spørgsmål om præcis hvilken rolle mange af mikroorganismerne spiller på huden.

Hypotesen er, at de er en del af ”det uspecifikke immunforsvar”; en betegnelse for den del af immunforsvaret man har medfødt og som konstant bibeholdes gennem hele livet. Samtidig kan man måle, at mikroorganismer bidrager til dannelsen af ceramid, som er vigtigt for hudens barrierefunktion og evne til at binde fugt. Mikroorganismerne har desuden en antioxidativ effekt og virker således inhiberende på aldersrelaterede nedbrydningsprocesser forårsaget af frie radikaler og oxidation – med andre ord rynker og pigmentpletter.

Bakterier holder skeden sund.

Det vaginale mikrobiom karakteriseres af relativ lav diversitet ift. andre steder på kroppen. Det består primært af lactobacilli (mælkesyrebakterier), specielt af arten Lactobacillus crispatus, som opretholder den essentielle, sure ph-balance (~4,5 – det samme som mange former for vin 😊), hvilket inhiberer væksten af mikroorganismer der kan forårsage intimproblemer. Selvom en høj mikrobiel diversitet i mikrobiomet generelt anses som en indikator for sundhed er det ofte anderledes i det vaginale mikrobiom. Når den dominerende lactobacilli udskiftes af andre mikroorganismer opleves det typisk som tegn på dysbiosis ledende til problemer som kløe, irritation, lugt og øget udflåd.

På trods af dets lave diversitet varierer det vaginale mikrobiom stadig enormt fra person til person. Der er i videnskaben endnu mange ukendte ift. hvorfor disse variationer eksisterende og hvordan de er opstået, men variationen er tydeligt påvirket af en række faktorer som etnicitet, alder, regionalt ophav, mm.

Hvad er et sundt mikrobiom?

Et sundt mikrobiom er karakteriseret af høj diversitet og balance. 

Et afbalanceret mikrobiom med høj bakteriel diversitet er en vigtig forudsætning for en sund hud og en sund krop. For vi lever i et symbiotisk afhængighedsforhold med vores bakterier – vi giver dem kost og logi, de hjælper os med at styrke vores immunforsvar, beskytte mod negative påvirkninger fra miljøet, bevare hudens optimale surhedsgrad (pH-værdi), producere stoffer, der er vigtige for os og meget mere. Altså i det hele taget at holde os sunde og raske.

I det moderne samfund tænker vi typisk på hudpleje fra et visuelt, kosmetisk perspektiv, men for kroppens sundhed er det også essentielt med et stærkt forsvarsværk – dvs. et balanceret og vedligeholdt mikrobiom og barriererfunktion – bl.a. for at undgå udefrakommende patogener i at indtrænge og skade kroppen. 

Hvorfor falder diversiteten af vores mikrobiom?

Vi lever for rent, spiser forkert og bruger skadelig kemi og antibiotika i stigende grad.

I vesten har vi mistet ca. 30% af vores tarmbakteriestammer i forhold til mennesker, der lever mere traditionelt og som er mere disponeret over for naturlige omgivelser, kost og livsstil. Det man i dag forsker i, er hvilke eksakte funktioner, de forsvundne bakteriestammer har. I mikrobiomet består op mod 70% af de samme tre til fire bakteriestammer, mens de resterende 30 procent består af op mod 900 forskellige stammer. Forskningen tyder på, at diversiteten af netop de resterende 30% er den vigtigste og det er den vi i den vestlige verden er i gang med at udrydde. 

Hvordan får jeg et sundt mikrobiom? 

Lev sundt, undgå skadelige kemikalier og overvej probiotika

Generelt er varieret kost samt motion i naturen gode veje til vedligeholdelse af et balanceret mikrobiom. Noget af de vigtigste man kan gøre er dog at stoppe med at gøre ting der påvirker mikrobiomet negativt. Vores moderne livsstil har medført, at vi lever utrolig rent og sterilt og kommer i høj grad i kontakt med unødvendig kemi gennem hud- og hårplejeprodukter, rengøringsmidler, osv. Alt dette bringer mikrobiomet i ubalance. Efter du har vasket dig med en traditionel sæbe, som bl.a. dræber dele af mikrobiomet, går der adskillige timer før det er tilbage til ”normalen”. Gentages rutinen flere gange dagligt kommer mikrobiomet aldrig tilbage til til naturlige balance, hvilket på sigt medfører problemer; nogle endda kroniske.

En effektiv tilgang til genskabelse og vedligehold af mikrobiomet er ved brug af probiotika. Det kan du læse mere om nedenfor 😊

[ Probiotika ]

Hvad er probiotika?

Probiotika er levende bakterier der gør noget godt for os.

Den officielle definition af 'Probiotika' er udgivet I 2001 af et FN/WHO ekspert panel, som definerer det som: "Levende mikroorganismer som, når påført I tilstrækkelige mængder, medfører en sundhedsmæssig fordel på værten"

Okay, så hvad betyder det?

"Levende mikroorganisme"

Dette referer til den gode bakterie, som i sig selv er en mikroorganisme. At bakterien er levende er nøglen her, da nogle af fordelene ved probiotiske produkter kommer ved at bakterien er levende, når man som forbruger modtager produktet og ikke bare når produktet produceres - de kan nå at dø inden du får produktet i hænderne. Det er i sig selv en svær udfordring, at holde bakterierne i live gennem produktion, lager, fragt og i lang nok tid til dig der bruger produktet.

"Tilstrækkelige mængder"

Det er vigtigt, at antallet af bakterier er tilstrækkelig til at gøre en forskel. Vores produkter indeholder 10^8 CFU per milliliter. Det betyder, at hver milliliter i produktet indeholder 100.000.000 bakterier (100 millioner), hvilket vi gennem kliniske forsøg ved er tilstrækkeligt til en effektiv dosering.

"Sundhedsmæssig fordel"

Du kan sagtens smøre bakterier på huden ved at gå ud og lægge dig på græsset. Der bor også bakterier. Men gør det nødvendigvis noget positivt for din hud? For at opfylde definitionen om 'probiotika', så skal de levende mikroorganismer have demonstreret en positiv, sundhedsmæssig fordel. Det betyder, at den specifikke bakterie der er tilsat produktet, skal have klinisk bevist at gøre en forskel. Det har bakterierne i vores produkter.

"Værten"

Det er dig eller hvilken som helst anden person eller dyr, der anvender probiotikaen.

Kan man ikke bare smøre yoghurt eller kefir i ansigtet?

I udgangspunktet nej. Man kan i hvert fald ikke regne med en effekt.

Teknisk set er ingen af de to probiotiske. De indeholder begge levende mikroorganismer, men det er uklart specifikt hvilke bakteriestammer der er i, hvor mange af dem der er, og om de specifikke stammer er klinisk testet i lige præcis de mængder til at give en sundhedsmæssig fordel på huden.

Det betyder ikke, at det gamle trick om at smøre yoghurt i ansigtet ikke kan have en kølende eller lindrende effekt, eller at spise yoghurt og drikke kombucha ikke kan have en holistisk sundhedsmæssig fordel. Forskellen er blot, at vi med vores produkter gennem flere års forskning har fundet frem til netop de bakteriestammer der fungerer bedst mod lige præcis de formål vi ønsker at hjælpe med, og sørger for, at de levende bakterier er til stede i tilstrækkelige mængder, når produktet når frem til dig.

Jeg har ikke nogen konkrete problemer – bør jeg stadig bruge probiotika?

Ja.

Din krop og hud er et komplekst system. Selvom mennesker med konkrete problemer ofte vil se de hurtigste resultater, så vil bakterierne også have effekt på en række andre måder. Fx ved at sikre tilstrækkelig fugt og ved at styrke barrierefunktionen, som bl.a. får huden til at fremstå levende og sund, samtidig med at det modvirker rynker ved at stimulere hudens “tight junctions”.

 Er mere probiotika altid bedre?

Ikke nødvendigvis. Effekten af probiotiske bakterier varierer alt efter den specifikke stamme.

Du har måske læst om CFU, som er indikatoren på hvor mange aktive bakterier produktet indeholder. Et større antal er ikke nødvendigvis bedre. Den bedste dosis er den, der er testet og har bevist positive sundhedsmæssige fordele.

Hvorfor snakker så mange om probiotika?

Det er et godt spørgsmål og især i hudplejeindustrien misbruges termet.

'Probiotika' som term bliver desværre ofte fejlfortolket eller misbrugt i produkter der ikke lever op til definitionen. Probiotika er stadig et nyt område, hvori der stadig udformes regulering, hvorfor det til tider bliver et marketing-greb. Det udvander desværre seriøsiteten og videnskaben bag ægte probiotika. Der er heldigvis ny regulering på vej, som vil gøre det nemmere for dig som forbruger at skille probiotika fra marketing.

[ Referencer ]

Hvis du har læst ovenstående og stadig er interesseret, så foreslår vi du går igang med disse!

Byrd, Allyson L., Yasmine Belkaid, and Julia A. Segre. 2018. “The Human Skin Microbiome.” Nature Reviews Microbiology 16 (3). Nature Publishing Group: 143–55

Clausen, M. L., S. M. Edslev, P. S. Andersen, K. Clemmensen, K. A. Krogfelt, and T. Agner. 2017. “Staphylococcus Aureus Colonization in Atopic Eczema and Its Association with Filaggrin Gene Mutations.” British Journal of Dermatology 177 (5): 1394–1400.

Forum, Helle. 2018. Probiotika: En guide til dine gode bakterier. People´s Press ISBN 8772004797

Lebeer, Sarah, Peter A. Bron, Maria L. Marco, Jan Peter Van Pijkeren, Mary O’Connell Motherway, Colin Hill, Bruno Pot, Stefan Roos, and Todd Klaenhammer. 2018. “Identification of Probiotic Effector Molecules: Present State and Future Perspectives.” Current Opinion in Biotechnology 49 (November 2017). Elsevier Ltd: 217–23.

Nakatsuji, Teruaki, Tiffany H. Chen, Aimee M. Two, Kimberly A. Chun, Saisindhu Narala, Raif S. Geha, Tissa R. Hata, and Richard L. Gallo. 2016. “Staphylococcus aureus Exploits Epidermal Barrier Defects in Atopic Dermatitis to Trigger Cytokine Expression.” Journal of Investigative Dermatology 136 (11): 2192–2200.

Prince, Tessa, Andrew J. McBain, and Catherine A. O’Neill. 2012. “Lactobacillus Reuteri Protects Epidermal Keratinocytes from Staphylococcus Aureus-Induced Cell Death by Competitive Exclusion.” Applied and Environmental Microbiology 78 (15): 5119–26. doi:10.1128/AEM.00595-12.

Rather, Irfan A., Vivek K. Bajpai, Sanjay Kumar, Jeongheui Lim, Woon K. Paek, and Yong Ha Park. 2016. “Probiotics and Atopic Dermatitis: An Overview.” Frontiers in Microbiology 7 (APR): 1–7.

Sunada, Yosuke, Syoji Nakamura, and Chiaki Kamei. 2008. “Effect of Lactobacillus acidophilus Strain L-55 on the Development of Atopic Dermatitis-like Skin Lesions in NC/Nga Mice.” International Immunopharmacology 8 (13–14): 1761–66.

Totté, J. E.E., W. T. van der Feltz, M. Hennekam, A. van Belkum, E. J. van Zuuren, and S. G.M.A. Pasmans. 2016. “Prevalence and Odds of Staphylococcus Aureus Carriage in Atopic Dermatitis: A Systematic Review and Meta-Analysis.” British Journal of Dermatology 175 (4): 687–95.

Mayer, F. L., Wilson, D., & Hube, B. (2013). Candida albicans pathogenicity mechanisms. Virulence, 4(2), 119-128.

Cassone, A. (2015). Vulvovaginal Candida albicans infections: pathogenesis, immunity and vaccine prospects. BJOG: An International Journal of Obstetrics & Gynaecology, 122(6), 785-794.

Bagnall, P., & Rizzolo, D. (2017). Bacterial vaginosis: a practical review. Journal of the American Academy of PAs, 30(12), 15-21.

[ Ordbog ]

Nogle ord er nye. Nogen kender du.

Kom med i snakken med vores ordbog.

  • Mikrobiomet er din krops bakterievenner.
    Mere præcist er det er den samlede genpulje af alle de mikroorganismer der lever på og i din krop. De fleste af disse bor i tarmene, men mange lever også andre steder på kroppen, bl.a. på huden og vaginalt. Tilsammen repræsenterer de mere end 50% af det totale antal celler i din krop.
    Nogle få er skadelige (patogene), men langt de fleste er enten uskadelige eller ligefrem essentielle for dig og din sundhed (probiotiske).

    Læs mere
  • Mikrobiotaen er det de fleste kalder mikrobiomet.
    Mikrobiotaen er alle de mirkoorganismer der lever på og i os mennesker. Mikrobiomet er mikroorganismernes samlede genpulje.

    Forvirrende? Ja... Derfor plejer vi også at holde os til termet "mikrobiom", selvom det teknisk set ikke er korrekt.

  • En gruppe af organismer, som er så små, at man kun kan se dem i et mikroskop. Det er organismer som bakterier, svampe, virus og alger.

  • Encellede mikroorganismer uden cellekerne
    Bakterier findes overalt i både naturen, på planter, dyr og mennesker. Nogle få bakterier er skadelige, men langt de fleste er enten harmløse eller faktisk vigtige for os og vores sundhed (probiotiske).

  • Levende bakterier der gør noget godt for dig
    Den officielle definition af 'Probiotika' er udgivet I 2001 af et FN/WHO ekspert panel, som definerer det som: "Levende mikroorganismer som, når påført I tilstrækkelige mængder, medfører en sundhedsmæssig fordel for værten".

    Læs mere
  • Præbiotika defineres som ”næringsstoffer der optages af værtens mikroorganismer førende til en sundhedsmæssig fordel”. I det forstås præbiotika som næringsstoffer for de gode bakterier i og på kroppen. I hverdagstale omtales præbiotika som ”mad” for probiotiske bakterier, som kan anvendes til at sikre de probiotiske bakterier gunstige forudsætninger for at leve og formere sig.

  • Kan løst defineres som døde bakterier.
    Postbiotika er i princippet bare døde bakterier. Postbiotika er meget nemmere at arbejde med for producenten og kan bruges i vandbaserede formuleringer, hvilket gør dem bedre for folk, der søger alternativer til olieformuleringer. De sundhedsfremmende egenskaber af gavnlige mikroorganismer er normalt forbundet med de levende probiotiske bakterier. I BAK har vi dog fundet en måde at dræbe vores levende probiotiske bakterier på en måde, så de stadig bevarer en del af disse egenskaber.

  • Din krops beskyttende skjold
    Som kroppens største organ fungerer huden som et beskyttende skjold mod varme, lys, skade og infektion. Denne beskyttelse kommer delvist fra en fysisk barriere (hudbarrierefunktionen), men også de milliarder af gavnlige mikroorganismer, der koloniserer huden (dit hudmikrobiom). I tilfælde, hvor barrieren er brudt, eller når mikrobiombalancen forstyrres, kan det resultere i en række hudproblemer, der i mange tilfælde kan afhjælpes ved brug af probiotisk hudpleje.

  • Det yderste lag af huden
    Hudbarrieren eller hudbarrierefunktionen er det yderste lag af din hud, der er ansvarlig for at holde på fugt og sørge for at holde fremmedlegemer ude. Det består af det yderste lag af hudceller (stratum corneum) plus lipidmatrixen (ceramider, cholesteroler og fedtsyrer), der holder disse celler sammen. Cellerne kan beskrives som mursten, hvor lipidmatrizzen er mørtlen. Som eksempel, er atopisk dermatitis en hudlidelse hvor hudbarrierefunktion er nedsat, hvilke bl.a. tillader patogener at skabe problemer som tørhed, rødme og kløe.

  • Tight junctions holder hudcellerne sammen
    De eksisterer i hudens øverste lag (Stratum granulosum) og er en vigtig del af en velfungerende barrierefunktion. Tight Junction kan beskrives som ”elastikker”, der holder hudcellerne tæt sammen og derved forhindrer fugt i at fordampe fra huden indefra og uvedkommende emner i at trænge ind i huden udefra.