Mikrobiomet

38.000.000.000.000 (38 billiarder) mikroorganismer lever i og på din krop – heriblandt bakterier. De fleste af disse bor i tarmene, men mange lever også andre steder på kroppen, bl.a. på huden og vaginalt. Tilsammen repræsenterer de 50% af det totale antal celler i din krop.

Hver af de 38 billiarder mikroorganismer bærer en samling af gener i deres DNA. Den totale genpulje af disse betegnes som dit mikrobiom.

Er bakterier ikke farlige?                    

At alle bakterier er farlige er en af nutidens største misforståelser. Bakterier kan ikke skæres over i en kam. Ud af de millioner af bakterier der findes, kender videnskaben kun færre end 100, der er patogene, altså skadelige for mennesker.

Størstedelen af de bakterier der lever på og i os er essentielle for vores basale fysiologiske egenskaber, som fx at fordøje vores mad og skabe en beskyttende barrierer på huden mod vores omgivelser.

Hvordan har jeg fået et mikrobiom?

Nyere forskning indikerer, at dit mikrobiom allerede formes som foster via moderkagen. Generelt anses det dog at udformningen af vores mikrobiom starter ved fødslen, hvor vi optager mikrober gennem vaginaen når vi fødes, gennem modersmælken når vi ammes og ved hudkontakt.

Fra fødslen udvikles diversiteten i mikrobiomet i takt med kontakt med vores interaktion med omverden og det miljø vi befinder os i; fx når vi er sammen med andre mennesker – eller dyr, når vi spiser, eller når vi roder i mudderet og naturen,

Vores mikrobiom består af levende organismer og er derfor altid i udvikling. Dog er mikrobiomet utrolig svært at ændre. Forskningen indikere, at vores mikrobiom formes i de første år af vores liv således, at dit mikrobiom som 3-årig i høj grad vil ligne dit mikrobiom i dag, uafhængig af din alder.

Hvad laver bakterier egentlig i min krop?

Der er meget få funktioner i din krop, hvor bakterier ikke er involveret på den ene eller anden måde, enten direkte eller gennem deres metabolitter. 

På din hud er bakterier essentielle for x y og z. De hjælper med at vedligeholde et surt miljø (ph ~5,5), hvilket forhindre patogener (dårlige bakterier) i at kolonisere sig på huden, hvilket fx kan føre til eksem eller acne. Bakterier spiller ligeledes en rolle i z y og z.

Vaginalt er bakterier centrale for det her og det her. De her ting er styret og bakterier. Det her og det her gør det. Når mikrobiomet ender i dysbiosis falder proportionen af mælkesyrebakterier ift. patogener, som dermed får mulighed for at påvirke det her og det her

Forestil dig en regnskovs komplekse, symbiotiske forhold som en analogi for din huds mikrobiom

 

Hvad er et sundt mikrobiom – og hvordan får jeg det?

Et sundt mikrobiom er karakteriseret af diversitet og balance. Jo flere bakterier. 

Mange bakterier er rigtig godt. Det kan hjælpe med at holde din hud stærk og sund. Vi tænker typisk på hudpleje fra et visuelt, kosmetisk perspektiv, men for kroppens sundhed er det også essentielt med et stærkt forsvarsværk - en veletableret og vedligeholdt barriererfunktion - for at undgå udefrakommende patogener i at indtrænge og skade kroppen.

Som nævnt vil dit mikrobiom være svært at ændre permanent, såfremt du er fyldt 3 år (det antager vi du er, hvis du læser dette). Dog vil ektern påførelse af probiotiske bakterier kunne periodisk ændre i proportionen af bakterier på huden, således at du sikre de gode bakterier får en hjælpe hånd i at opretholde orden for at de dårlige bakterier ikke tager over og skaber ubalancer førende til tør og irriteret hud, eksem, rødmen, acne, bumser eller urenheder. 

 

Probiotika

 

 

 

Hudproblemer

 

 

Intimproblemer