Akne kan være hård ved huden - og ved selvværdet
Røde, hævede, tilstoppede, ømme og – kan man vist godt tillade sig at sige på flertallets vegne – dødirriterende.
Er der noget, der kan få en til at ville vende om i døren og blive hjemme fra festen, er det når en eller flere bumser ud af det blå vælger at manifestere sig midt i ansigtet.
For mange begrænser udbruddene sig ikke kun til lørdag aften, men er i stedet en uvelkommen følgesvend i måneds- eller årevis. Uanset omfanget er akne faktisk en tilstand, der dækker over alt fra tilstoppede porer, der kommer til udtryk som hudorme til kraftige udbrud af bumser, der giver ar og kan kræve medicinsk behandling.
Akne er med andre ord noget, de fleste af os vil stifte bekendtskab med i en eller anden grad i løbet af livet.
Urenheder har intet at gøre med at være beskidt
Akne, bumser, tilstoppede porer eller urenheder. Kært barn har som bekendt mange navne, men er der én betegnelse, der ikke stemmer overens med sandheden, er det at kalde knopperne for urenheder.
Akne – eller bumser – har ikke noget at gøre med at huden er beskidt, men er en betændelsestilstand, der opstår i talgkirtlerne og de små hårsække i huden.
Man ved ikke præcis, hvorfor vi får akne. For mange vil bumserne skyldes, at man er genetisk disponeret, og så spiller hormoner også en stor rolle.
I teenagealderen stiger det mandlige kønshormon, hvilket øger produktionen af sebum (fedt) i huden, og det er en overophobning af dette, der tilstopper porerne og kan blive til bumser.
I første omgang kommer de tilstoppede porer til udtryk som hudorme, der enten er åbne (sorte) eller lukkede (hvide) og kommer der betændelse i disse, opstår deciderede bumser, der er hævede, røde knopper med pus.
Men selvom du altså er mere disponeret for akne i teenageårene, er akne langt fra kun noget, der hører ungdommen til. Mange slås med akne langt op i voksenalderen og for nogen kommer bumserne først til senere i livet.
Udover genetik og hormoner, er der også noget der tyder på, at livsstilsfaktorer som stress og kost kan spille en rolle i udviklingen af akne. Forskningen i området er endnu begrænset, men der for eksempel fundet sammenhænge mellem indtag af magre mælkeprodukter og hurtigt omsættelige kulhydrater som slik og sodavand og forværret akne.
Så vil du bumserne til livs, kan du altså prøve at kigge kosten efter i sømmende.
Derudover kan stress forværre akne, så at geare ned og undgå stress kan måske hjælpe, hvis man vil af med bumserne.
Svære følelser og kærlig pleje
Når først bumserne er der, kan de i sig selv dog være ret stressende. For de færreste synes, det ligefrem hjælper på den gode selvfølelse, når de røde knopper får overtaget.
Selvom man kan føle, at det er lidt fjollet at have det dårligt med sig selv, fordi man har bumser, er det valide følelser, som rigtig mange vil kunne genkende sig selv i.
Faktisk kan folk med akne – uanset omfanget – slås med svære følelser, der kan føre til, at man isolerer sig, føler sig angst eller deprimeret.
En britisk spørgeskemaundersøgelse fra 2018 viste også, at 54 % af britiske voksne med akne døjer med lavere selvværd. (Kilde: British Association of Dermatologists), og andre undersøgelser har vist, at folk med akne han have sociale og mentale negative følelser på linje med folk, der lider af kroniske sygdomme som gigt, diabetes og epilepsi.
Derfor er det også vigtigt først og fremmest at vide, at man ikke er alene. Det vil formentlig også være en rar støtte at fortælle sine nære, når følelserne gør ondt.
Tag derefter din hud kærligt i hånden, og giv den det, den har brug for.
Er aknen meget slem, vil en tur til lægen og medicinsk behandling nogle gange være den bedste vej frem, men i mange tilfælde vil det også kunne betale sig selv at gøre mindre (fingrene væk fra bumserne, og lad de skrappe renseprodukter blive i skabet) – og lade gode, probiotiske bakterier gøre mere.
Ved et dobbelt-blindet klinisk studie blev BAKs Serum for acne-prone skin testet på mild til moderat akne. Resultatet viste signifikant effekt af serummen og konkluderede, at 71% af deltagerne havde en reduktion af deres bumser. Reduktionen i antallet af bumser var i gennemsnit 62% efter 28 dages brug.
Det, der gør Serum for acne-prone skin (til tør eller kombineret hud) og Oil for Acne-prone skin (til fedtet hud) til nogle helt særlige produkter, er indholdet af de levende probiotiske bakteriestammer, LB244R® og LB356R®. Stammerne hæmmer blandt andet problematiske bakterier som Staphylococcus aureus og Cutibacterium acnes, der ofte er på spil hos folk, der døjer med uren hud. Derudover indeholder serummet og olien naturlige, økologiske olier som jojoba og oliven, der bidrager til at forbedre huden, og styrke dens barrierefunktion.
Køb Serum for Acne-prone Skin her og Oil for Acne-prone Skin her.