Hudproblemer påvirker mere end din hud
Hvis du døjer med bumser, irriteret eller rødmende hud, er overskriften her højst sandsynligt ikke nogen overraskelse for dig.
Hudproblemer påvirker nemlig ofte også dit velbefindende, ikke bare rent fysisk, fordi huden kan gøre ondt, klø eller være generelt irriteret, men også mentalt.
For hvad der ligner lidt rødme, tør hud eller nogle bumser for nogen, kan have enorm betydning, for den, der lever med det.
Sammenhæng mellem hudproblemer og påvirkning af psyken
Rigtig mange mennesker vil på et eller andet tidspunkt opleve at kæmpe med et eller flere hudproblemer, og derfor er det også mere og mere veldokumenteret, men måske ikke så alment kendt, at hvis du døjer med lavt selvværd, stress eller depression som følge af en generende tilstand i huden, så er du langt fra alene.
For i modsætning til de fleste sygdomme i kroppens indre organer, er hudproblemer noget, omgivelserne vil kunne lægge mærke til og måske reagere på.
Derfor kan det også have stor betydning for livskvaliteten, når huden på ene eller anden måde er ude af balance og ramt af hudproblemer som for eksempel rosacea, akne eller eksem.
Blandt andet kunne en britisk spørgeskemaundersøgelse fra 2018 vise, at 54 % af britiske voksne med akne døjer med lavere selvværd. (Kilde: British Association of Dermatologists)
Ligeledes har undersøgelser vist, at en ud af fem personer, der har svær atopisk eksem, også har symptomer på stress, mens en ud af fire har symptomer på depression. (Kilde: Atopisk Eksem Forening)
Forskning til ”eget brug”
Ud over at have en lang forskningskarriere bag sig, hvor han blandt andet har arbejdet målrettet med, hvordan bestemte antimikrobielle peptider (små proteiner, der er en del af immunforsvaret) kan bekæmpe problematiske bakterier, der for eksempel kan give hudproblemer, har Bak Probiotic Skincares ene grundlægger og CEO, Søren Kjærulff også oplevet på egen krop, hvad problemhud kan betyde.
Han har nemlig selv døjet med udbrud af eksem siden teenageårene, og ved derfor også i hvor stort et omfang, det kan præge hverdagen.
Derfor blev den forskning, der ligger til grund for Bak Probiotic Skincare også noget, han selv kunne få god brug af.
”I dag holder jeg selv eksemudbruddene på afstand ved at bruge vores egne produkter dagligt, men mine egne oplevelser har til en vis grad også påvirket det fokus, vi fra starten har haft ved Bak Skincare. Nemlig at udvikle produkter, der gendanner hudens naturlige styrke og hjælper den tilbage i balance.”
Vi arbejder hver dag med at hjælpe folk med deres hudproblemer og vil enormt gerne høre om dine. Hvis vi allerede har hjulpet dig, elsker vi at høre succeshistorier, eller hvis du tror, vi måske kan hjælpe i fremtiden, så er du mere end velkommen til at skrive til mig med eventuelle spørgsmål på christine@bakskincare.com